Smedegaard HR er stolte over at blive inviteret som personlig rådgiver og sparringspartner for direktører, virksomhedsejere, ledere og bestyrelser.

Executive coaching i forbindelse med rekruttering

I forbindelse med rekrutteringer sætter vi os grundigt ind i virksomhedens strategi, marked og organisation. Vi interesserer os for at sætte rekrutteringen i et strategisk perspektiv og har mod til at udfordre direktører og ledere på den ønskede profil.

Vi sætter skarpt på profilen og de tanker, der er gået forud for ønsket om besættelse af den givne stilling. Vi tillader os at stille de skarpe spørgsmål, der gør at resultater og opgavesammensætning i afdelingen/rollen kommer i fokus. Til slut har vi fokus på de rette faglige og personlige kompetencer for rollen, som vil bidrage til at gøre både direktør og leders hverdag nemmere. Med et stærkt partnerskab bliver vi ofte inviteret med helt ind på strategisk niveau.

Executive coaching – direktører og ejerledere

Med mangeårig erfaring indenfor executive coaching og et omdrejningspunkt i arbejdet med mennesker gennem 25 år, har vi solide kompetencer i at coache direktører i forhold til både styrker og udviklingsmuligheder personligt og i virksomheden.

Den succesfulde direktør har et stærkt fokus på resultatskabelse, evnen til at bevare roen og smitte organisationen med energi og fremdrift. For at bevare handlekraft, kan direktøren have brug for en relation til en neutral person, der kan lytte og have fokus på at få topdirektøren til at lykkes. Ejerledere og direktører i SMV virksomheder har mange roller og ansvarsområder, særligt i virksomheder hvor der er et ufuldstændigt C-level. Mange opgaver ender på ejerlederens/direktørens bord. Det kan medføre en tendens til at fokusere på ”opgaverne af i dag”, og vanskelighed ved at finde tid til at fokusere på ”opgaverne af i morgen” – den langsigtede strategiske udvikling. En typisk fremgangsmåde for vores coaching er en personprofiltest og en personlig samtale om hverdagen som leder. Hvad fungerer godt? Hvad kan fungere bedre? og hvad er de langsigtede ønsker for personlig udvikling og udvikling af virksomheden? Med udgangspunkt heri fastlægger vi i fællesskab en plan med indsatsområder, redskaber og opfølgning. Konkrete eksempler på redskaber kan være optimering af mail-struktur og arbejdsvaner. Ofte kan der opnås store forbedringer med små gennemtænkte ændringer i hverdagens forløb.

Executive coaching - kompetenceudvikling af ledere

Smedegaard HR har fokus på at coache ledere i personligt lederskab, øget bevidsthed og selvindsigt. Ledere går ofte alene med deres karrieretanker og kan have behov for afklaring om, hvad de skal videre i deres arbejdsliv. Nogle ønsker blot at skifte til en anden funktion eller et andet ledelsesniveau, mens andre har brug for kompetenceudvikling for at blive afklaret på fremtidige muligheder.

Smedegaard HR hjælper ledere i en åben og ærlig dialog med virksomheden med at finde vejen frem. Med konkret rådgivning får lederen hjælp til at kortlægge spidskompetencer, resultater, ønsker og sætte nøgleord på deres styrker inden for strategisk ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og administrativ ledelse i forhold til den karrierevej, de ønsker.

Lederen får hjælp til at sætte nye karrieremål, og dette gør det tydeligt, hvilken kompetenceudvikling, der skal til for at nå derhen, og gør det muligt i samråd med virksomheden at lægge en karriereplan.

Executive coaching - Newplacement af ledere og specialister

Når medarbejdere skal videre i deres karriere, uanset om det er virksomhedens eller medarbejderens ønske, har vi med vores mangeårige erfaring indenfor feltet, ekspertise til at hjælpe med at stille kikkertsigtet skarpt ind på fremtidige muligheder.

Vi arbejder konkret med at kortlægge spidskompetencer, succeser, resultater og ønsker for kommende job og bliver meget hurtigt skarpe på målet.

Kontakt os og hør mere

Har du spørgsmål til ovenstående, behov for sparring eller ønsker at høre mere om, hvordan vi arbejder seriøst med ambitiøse ejere, ledere, bestyrelser og kandidater – Kontakt os her

Kontakt